Forrådt - Amalie Skram

Personkarakteristikker:

Ory: Ory er historiens hovedperson. Hun er en ung pige på 17 år, der skal giftes med Riber. Ægteskabet er planlagt, og går imod Orys vilje. Hun er stadig et barn, og hun er ikke klar til at flytte hjemmefra, og væk fra hendes normale hverdag. 

I teksten modsiger hun sin mor flere gange, og udviser modvilje i forhold til ægteskabet med Riber. Til sidst ender hun dog alligevel med at tage afsted, også slevom at hun ikke får sagt farvel til hendes far. "Hvorfor kalder du mig ikke Ory, som du plejer?" -> Man fornemmer klart hvordan Orys forældre er klar til at give slip på hende og gifte hende bort. Men det er Ory ikke. Hun er stadig et barn.

Orys Mor: Fru Ingstad, brun håret, hun holder meget af sin datter men mener også at det er på tide at hun bliver gift så hun kan få et godt liv. Hun mener at når man bliver gift får man det fantastisk og man skal tjene manden. 

Orys far: Han optræder kun i starten af historien. Han fremstår som en rolig/forstående person. Det ses fx. i hans samtale med kaptajn Riber, hvor han bla. siger "Du må bære over med hende" og "det gør mig ondt at du har følt dig stødt, Riber."

Kaptajn Riber: Han virker usikker på ægteskabet, og Aurora. Lys håret, blond helskæg. "Med sit blonde helskæg, sin godmodige, lidt skæve øjne og den brede, gulhvide skaldepande, nærmest lignede en russer"

Hvor ligger sympatien i teksten? Hvem er blevet forrådt?
Umiddelbart tænker vi at det er Ory der er blevet forrådt og at sympatien ligger hos hende. Da hun er blevet tvunget til ægteskab. Dog siger teksten "Og du har jo taget ham frivillig og af kærlighed. Har du ikke Ory?" hvilket får os til at stille spørgsmålstegn. Vi fornemmer dog at hendes manglende engagement tyder på at det har været et ægteskab planlagt af forældrene.'

Hvordan passer tekstens holdning til ægteskab med jeres?
Den gang kunne man ikke andet end at gå ægteskabets vej "Det er ikke værre for dig end for enhver anden. Husk, at den vej skal vi jo helst alle."

Idas holdning: Det eneste rigtige er ikke at blive gift, hvis man vælger at blive gift, skal det være med en man kan se sig selv med resten af ens liv. Det at ens forældre bestemmer hvem man skal giftes med, er lige så absurd som at blive sat sammen med en tilfældig. Da jeg mener at det skal føles rigtigt før man indgår et ægteskab.

Emmas holdning: Ægteskab er ikke en vej vi alle skal gå, for nogle mennesker føles det rigtigt at gøre, at skabe et juridisk bånd mellem to mennesker. For andre er det mindre vigtigt. Ægteskabet ikke er for alle, og det skal der også være plads til. Hvis man i så fald beslutter sig for at giftes skal føles rigtigt før man indgår et ægteskab.

 Billede: Amalie Skram og hendes mand. Vi synes at billedet passer overraskende godt til historien.