Ægte Brøker - Spørgsmål til bogen (Emma J)

”Ægte brøker” af Jesper Wung-Sung  

1. Hvorfor hedder bogen ”Ægte brøker”?

Bogen hedder ”Ægte brøker” fordi det hele ender med at gå op i en højere enhed for Marcus og Janus til sidst. (En ægte brøker er når tælleren er lavere end nævneren så den kan gå op)

1. Forklar kompositionen (brug evt. berettermodellen eller punkter fra den)

Det er en historie der bygger sig op til ”the point of no return”, altså der hvor Janus skyder Marcus. Vi starter med at blive introduceret til drengene. Til deres liv og deres familie. Al den viden vi får og den information vi får, bestyrker og i at der skal ske noget forfærdeligt. Så spændingskurven er ligefrem proportionelt stigende. Det hele kulminerer lige efter skyderierne, der hvor Janus skyder Marcus.

1. Caligula: lav et leksikonopslag på maks. 100 ord.

Hans fulde navn var Gaius Cæsar Germanicus, også kendt som Caligula. Han var en romersk kejser og søn af feltherren Germanicus.

 Han blev født d. 31. august, år 12 f.Kr. og døde d. 24/25. januar år 4 e.Kr. Han blev dræbt af officerer fra prætorianergarden. Et efterfølgende blodbad udryddede stort set hele hans familie, hvorefter hans onkel blev sat på tronen.   

5. Navnesymbolik: Hvad betyder navnene Marcus og Janus, hvor stammer de fra?

Janus: 

Måneden januar er opkaldt efter guden Janus. Janus er en romersk gud med to ansigter, som står for fortid og fremtid. Janus er betydning for forandring. 

Marcus:

Marcus var en af de 4 evangelister i bibelen (Markus) Marcus er et latinsk drengenavn der betyder ”den stridbare”.

6. Hvilke farer er der forbundet med at udelukkende at have virtuelle fælles- og venskaber.

Man kan ikke vide hvem det man snakker med. Og man kan have svært ved at være i den virkelige verden, man kan også have svært ved at kunne få venner, fordi man ikke ved hvordan man gebærder sig væk fra computerskærmen. 

7. Hvilke faktorer kan udløse en sådan marginalisering, at det kan resultere i selvmord og/eller skoleskyderier?

Det at føle sig anderledes, som kan føre til ensomhed. Og mangel på trykhed. 

11. Under strømafbrydelsen på side 51 tænker Marcus, at dette øjeblik er det lykkeligste i hele hans liv. Hvorfor? 

 Det er det lykkeligste øjeblik i hele hans liv, fordi han har Anna ved siden af sig, Anna som er hans liv. Anna betyder alt for ham, og har han hende, har han sit liv. Derfor er han så lykkelig. 

12. Synspunkt: 

A) Vi kender mest skoleskydninger fra USA. Fra USA hvor grundholdningen og adgangen til våben er en helt anden. I DK kan man ikke bare købe våben, så hvis man som marginaliseret ung skal have fat i et våben skal man ofte igennem kriminelle kanaler. Og det er selvfølgelig muligt, men er man psykisk ustabil med ondt i sjælen er det ikke nødvendigvis den vej der ligger lige for. Der havde det være noget nemmere hvis man bare kunne gå ind i farmands skuffe og hente det. Samtidig med det har vi et meget socialt skole - og uddannelsessystem, så hvis der er en elev der er i risiko for at blive marginaliseret, bliver de ofte opdaget meget tidligt og kan hurtigt få hjælp. Det betyder dog ikke at der aldrig er nogen der smutter. Historisk set er vi som land socialt forpligtet overfor hinanden. Og så er vi et lille land, og det er trods alt sværere at ”forsvinde”, i et lille land.

14. Hvad handler Marcus’ drukstunt på side 71 og frem om? Hvorfor gør han det?

Han gør det for endelig at leve livet, han lykkedes også med det, som han tænker: ”Marcus er i festen, festen er i ham”.

15. Janus og forældrene – Marcus og Anna: Hvilke lighedspunkter er der, i disse relationer?

Umiddelbart tænker jeg at lighedspunktet er, at Janus ikke taler med sine forældre, han delagtigøre dem ikke i sit liv. De lever i to forskellige verdener og de aner ikke hvordan han har det. Det opleves nærmest som om at han lever i en parallelverden, og de mødes ikke. Kun de få gange hvor har ”deltager”.

Her er der nogle paralleller til Marcus og Annas forhold. Det er et meget overfladisk forhold. Der er ikke noget substans. Han involverer hende ikke i alle de konflikter og alle de følelser som vælter rundt inden i ham. De kan mødes og være sammen uden at delagtiggøre hinanden i hinandens liv. Det er helt klart overfladisk. 

Begges liv (Janus og Marcus) er præget af ekstrem ensomhed.

16. Tema og budskab. Hvad kan man lære af denne bog? Og hvem skal lære det?

Tema: valg og fravalg, at foretage valg og konsekvenserne af disse, fascination af døden, tvivlen på identitet, Skoleskyderier, selvmord, ensomhed, selvmordstanker

Budskab: Man skal nogle gange delagtiggøre andre i hvordan man har det. Vi er ikke så forskellige, alle har deres at tumle med, og vender man det hele indad så vokser det sig stort og uoverskueligt og kan ende med at blive meget destruktivt.

Man kan lære det af denne bog: At man skal holde øje med – og passe på hinanden, og at se lige det mere, end bare hvad man afspejler udadtil. Og at selv dem der ser ud til at have et perfekt liv, kan have det svært og gå rundt og føle sig ensom eller ligegyldig.

Hvem skal lære det:

Det skal vi alle sammen, vi har vel alle et ansvar overfor hinanden.

Ægte Brøker (Jesper Wung-sun) - Spørgsmål til teksten (Emma S)

1. Hvorfor hedder bogen ægte brøker?

En ægte brøk er en brøk hvor tælleren er mindre end nævneren.

Hvor en uægte brøk er en brøk hvor tælleren er større end nævneren.

Marcus og Janus’ liv er ligesom en brøk der ikke går op. Verden er uægte alt omkring dem er uægte. Indtil de til sidst får brøken/livet til at gå op. Og så sker der endeligt noget der føles ægte.

De to drenge er en ægte brøk: Som janus selv beskriver det: "En person der er skrevet ud af den ligning der hedder menneskeligt samkvem"

2. Forklar kompositionen

Berettermodellen:

I starten af bogen møder man Caligula den romerske kejser.

Bogen bygger en stemning op omkring drengene og deres tilværelse/livssyn. Man intruduceres til dem og deres verden.

Senere i bogen lærer man dem nærmere at kende, deres baggrund, familie og forhold. 

Point of no return: Da Marcus køber pistolerne. Når pistolerne er købt ved man at nogen skal dræbe. Man fornemmer hvor historiens handling er på vej hen. 

Klimaks: Skoleskyderierne

3. Caligula

Caligula var kejser over rom. Hans fire år som kejser over rom var katastrofale. Nogle mente at han var decideret sindssyg. Han beskrives som: grusom og blodigtøestig. Han blev myrdet januar 41 af officerer fra prætorianergarden, hvis leder han havde fornærmet.

5. Navnesymbolik: Hvad betyder navnene Marcus og Janus, og hvor stammer de fra?

• Marcus: Marcus betyder den stridbare. Et romersk slægtsnavn formentlig i forbindelse med krigsguden Mars.
• Janus: Janus er en romersk gud, der stod for fremtid og fortid.

6. Hvilke farer er der forbundet med at udelukkende have virtuelle fælles- og venskaber?

Ved udelukkende at have virtuelle venskaber, kan man måske ikke fungere når det så kommer til socialtsamvær på fx. arbejdspladser, forældremøder osv. Man lærer ikke at begå sig i socialesammenhænge, hvilket er en af de største dele af livet. Og kan derfor være et “handicap” når man bliver voksen. Plus at den menneskelige kontakt og forståelse vil også være manglende.

7. Hvilke faktorer kan udløse sådan en marginalisering, at det kan resultere i selvmord og/eller skoleskyderier?

I forhold til bogen kan man sige, at drengene har haft en hård start på livet. Janus  er familiens Forte sår (Sorte får)  og har altid har følt sig  anderledes end sin familie og de mennesker han omgiver sig med.

Marcus hvis far døde af kraft og hvis mor man ikke hører meget til og ikke kan udfylde den manglende faderrolle i Marcus’ liv. Begge drenge har oplevet et stort tab/svigt tidligt i deres liv. Svigt gør noget ved folk. Tænder en glød af ulykke inden i. 

De føler sig begge anderledes og isoleret fra deres omgivelser, måske grundet en konstant søgning efter noget ikke eksisterende.

11. Under strømafbrydelsen på side 51 tænker Marcus, at dette øjeblik er det lykkeligste i hele hans liv. Hvorfor?

Alt det overfladiske (uægte) er væk og de sidder bare sammen og nyder hinandens nærvær. Et helt ægte øjeblik hvor han ikke skal bevise noget overfor nogen. 

12. Her er to synspunkter vælg et af dem, og argumenter for det. Synspunkt A: I en verden med flere og flere marginaliserede unge, lettere adgang til våben og en dyrkelse af massemordere, er det et under, at vi ikke har oplevet (flere) skoleskyderier i DK?

Ja det er et under at vi endnu ikke har oplevet flere skoleskyderier på de danske skoler rundt omkring i landet. Unge der lever i et samfund hvor man presses gennem uddannelsessystemet, vil automatisk søge efter noget dybere, en følelse af noget ægte, en følelse der oftes kommer ved at føle sig marginaliseret i forhold til sine omgivelser. Jeg mener at folkeskolerne er begyndt at fokusere mere og mere på produktivitet frem for fællesskab, socialtsamvær og forståelse af hinanden og hinandens forskelligheder. Hvilket kan gøre at nogle måske vil få en mangel af forståelse over for sine klassekammerater, kollegaer osv.

14. Hvad handler Marcus’ drunkstunt på side 71 og frem om? Hvorfor gør han det?

Når Marcus drikker i selskab med de andre gymnasiefyre er han en del af fællesskab udadtil, men indvendig føler han sig stadig ensom og isoleret. Jo mere han drikker jo længere væk kommer han fra sig selv og hans omgivelser (elendigheden).

15. Janus og forældrene - Marcus og Anna: Hvilke lighedspunkter er der i disse relationer?

16. Tema og budskab. Hvad kan man lære af denne bog? Og hvem skal lære det?

Jeg tror at Ægte brøker er en bog stort set alle unge kan få noget ud af, om det så er noget posetivt eller negativt kommer an på hvem der læser den. Jeg synes personligt at man kan relatere til nogen af de følelser og situationer hovedpersonerne oplever/bliver sat i. Især det at føle sig anderledes og isoleret fra fælleskabet. 

Tema:

• Frustrede hankønsvæsner
• Ungdomsliv
• At føle sig anderledes (Forte sår = Sorte får)
• Venskaber
• Skoleskyderi

Ægte Brøker - Spørgsmål til teksten (Ida)

      1) Hvorfor hedder bogen Ægte Brøker

Jeg tror at bogen hedder Ægte brøker fordi at, en ægte brøk er en brøk hvor tælleren er mindre en nævneren – altså, brøken går op. Jeg ser titlen som en slags måde af illustrere drengenes (Janus og Marcus) liv, som et regnestykke der til sidst går op

2) Forklar kompositionen:

Der for mig flere højdepunkter i bogen. Det første store øjeblik er da Janus og Marcus mødes for første gang, man fornemmer allerede da at de har en stor interesse for hinanden, og at de nemt kan få en storslået venskab. ”Point of no return” er for mig da drengene holder weekend/ferie i Marcus´ sommerhus. Det er dér hvor de virkelig får styrket deres venskab, og også der hvor de første gang snakker om at skulle lave et skoleskyderi.

3) Hvem er Caligula?

Caligula også kendt som Gaius Cæsar Augustus Germancius. Han var kejser i Romerriget fra 37 e.Kr. – 41 e.Kr. Født 31. august e.Kr. i Anzio i Italien. Død/snigmyrdet 24 januar 41 e.Kr. på Palatinerhøjen  i Rom, Italien.

Hanvar gift 4 gange (Milonia Caesonia, Lollia Paulina, Livia Orestilla og Junia Claudilla)

Hans far døde da han var 7 år gammel. Han blev kejser i 37 e.Kr. og var meget populær da han trådte til. Men han fik hurtigt gjort sig selv upopulær da han ødslede med pengene, havde dårlig udenrigspolitik – han blev en rigtig tyran. Han blev myrdet i år 41 e.Kr. af hans egen garde.

5)    Hvad betyder Marcus og Janus, og hvor stammer navnene fra?

Marcus: Det er et latinsk navn, og det betyder ”Den Stridbare” – også et romersk slægtsnavn. Desuden hed en af de 4 evangelister i Biblen Marcus.

Janus: Janus er betydning for forandring. Der er en romersk gud der hedder Janus, han har to hoveder for fortid og fremtid. 

6) Hvilke farer er der forbundet med udelukkende at have virtuelle fælles- og venskaber?

Ved kun at have virtuelle venskaber går man uden om en væsentlig ting ved venskaber, samværet. Der er stor forskel på at skrive med nogle i forhold til hvis man er sammen med nogen. Jeg kan godt frygte at unge der kun har venskaber igennem internettet kan blive socialt akavede, så som at man kan have svært ved at møde nye mennesker. Jeg kan også godt forstille mig at det kan være rigtig svært at give et godt førstehåndsindtryk, hvis man kun er vant til at møde folk igennem en skærm. 

7) Hvilke faktorer kan udløse en sådan marginalisering, at det resulterer i selvmord og/ eller skoleskyderier? 

Man fornemmer tidligt i bogen hvordan de to hovedpersoner begge har oplevet svigt i livet på forskellige måder. Marcus har mistet sin far, og lever med et anstrengt forhold til moren som fremstår som en svag person i Marcus’ liv. Janus er kommet i skyggen af sine to brødre og han er i en tidlig alder blevet familiens forte sår. De to drenge finder også skolelivet irrelevant, og da Marcus er til skolebal mærker man også hvordan hans forhold til sine klassekammerater er, han kender dem overhovedet ikke, og de kender slet ikke ham.

11) Under strømafbrydelsen på side 51 tænker Marcus, at dette er øjeblik er det lykkeligste i hele hans liv. Hvorfor?

Jeg tror at det er det lykkeligste moment i Marcus’ liv da han sidder helt roligt i mørket sammen med Anna. Hele scenen er meget afslappet og behagelig, og sådan må øjeblikket også have været. Det beskrives også hvordan de sidder og snakker, og begge digter en afslutning på den film som de er blevet afbrudt i, det er ting som dette hvor man opdager at man er glad; når man er sammen med sine yndlings personer og lave noget roligt og sjovt.

12) Argumenter for kilde A:

I Danmark har vi ikke oplevet skoleskyderier, og det kan skyldes flere ting. I forhold til et land som U.S.A har Danmark en meget stram våbenlov, hvorimod amerikanerne med deres 2nd amendment law har meget løsere våbenlove. Det er våben slet ikke er noget der optræder i danske børns hver dag (ud over legetøj) er jeg sikker på gør en forskel, da danske børn derfor ikke får noget forhold til våben. 

Noget andet som jeg tror gør en forskel er at i Danmark er der slet ikke lige så meget fattigdom som i U.S.A – jeg mener bestemt ikke at penge er lykke, men jeg mener at hvis man har penge og kan købe de basale ting, har man ikke de samme frustrationer og mangle som hvis man kommer fra en fattig familie i U.S.A.

14) Hvad handler Marcus’ drukstunt på side 71 om? Hvorfor gør han det?

Jeg tror at Marcus’ drukstunt handler om status og søgen efter at være med i det fællesskab som han altid har holdt sig langt væk fra. ”Jeg er en altfortærende romersk senator; jeg er kongen over alle drukfyre”, det beskriver hvordan han har træng til at vise de andre drenge at han også sagtens kan.

15) Janus og forældrene – Marcus og Anna, hvilke ligheder er der i de relationer?

Man kan godt sige at Anna udfylder en lignende rolle som Janus’ forældre. En rolle der på sin vis er ret neutral og som gerne vil være god. Anna vil Marcus det bedste og man hører meget om hende, men samtidig spiller hun ikke en særlig stor rolle, det damme med Janus’ forældre. Vi hører meget om dem, men der er ikke mange ”scener” hvor de er med.

16) Tema og Budskab. Hvad kan man lære af denne bog? Og hvem skal lære det?

Først og fremmest vil jeg sige at jeg tror at bogen vil være rigtig god at læse for alle unge mennesker. Den giver et godt syn på folk er ikke passer ind og et godt syn på et specielt venskab.

Tema: Venskab, ”sorte får”, skoleskyderi, At finde sig selv

Forrådt - Amalie Skram

Personkarakteristikker:

Ory: Ory er historiens hovedperson. Hun er en ung pige på 17 år, der skal giftes med Riber. Ægteskabet er planlagt, og går imod Orys vilje. Hun er stadig et barn, og hun er ikke klar til at flytte hjemmefra, og væk fra hendes normale hverdag. 

I teksten modsiger hun sin mor flere gange, og udviser modvilje i forhold til ægteskabet med Riber. Til sidst ender hun dog alligevel med at tage afsted, også slevom at hun ikke får sagt farvel til hendes far. "Hvorfor kalder du mig ikke Ory, som du plejer?" -> Man fornemmer klart hvordan Orys forældre er klar til at give slip på hende og gifte hende bort. Men det er Ory ikke. Hun er stadig et barn.

Orys Mor: Fru Ingstad, brun håret, hun holder meget af sin datter men mener også at det er på tide at hun bliver gift så hun kan få et godt liv. Hun mener at når man bliver gift får man det fantastisk og man skal tjene manden. 

Orys far: Han optræder kun i starten af historien. Han fremstår som en rolig/forstående person. Det ses fx. i hans samtale med kaptajn Riber, hvor han bla. siger "Du må bære over med hende" og "det gør mig ondt at du har følt dig stødt, Riber."

Kaptajn Riber: Han virker usikker på ægteskabet, og Aurora. Lys håret, blond helskæg. "Med sit blonde helskæg, sin godmodige, lidt skæve øjne og den brede, gulhvide skaldepande, nærmest lignede en russer"

Hvor ligger sympatien i teksten? Hvem er blevet forrådt?
Umiddelbart tænker vi at det er Ory der er blevet forrådt og at sympatien ligger hos hende. Da hun er blevet tvunget til ægteskab. Dog siger teksten "Og du har jo taget ham frivillig og af kærlighed. Har du ikke Ory?" hvilket får os til at stille spørgsmålstegn. Vi fornemmer dog at hendes manglende engagement tyder på at det har været et ægteskab planlagt af forældrene.'

Hvordan passer tekstens holdning til ægteskab med jeres?
Den gang kunne man ikke andet end at gå ægteskabets vej "Det er ikke værre for dig end for enhver anden. Husk, at den vej skal vi jo helst alle."

Idas holdning: Det eneste rigtige er ikke at blive gift, hvis man vælger at blive gift, skal det være med en man kan se sig selv med resten af ens liv. Det at ens forældre bestemmer hvem man skal giftes med, er lige så absurd som at blive sat sammen med en tilfældig. Da jeg mener at det skal føles rigtigt før man indgår et ægteskab.

Emmas holdning: Ægteskab er ikke en vej vi alle skal gå, for nogle mennesker føles det rigtigt at gøre, at skabe et juridisk bånd mellem to mennesker. For andre er det mindre vigtigt. Ægteskabet ikke er for alle, og det skal der også være plads til. Hvis man i så fald beslutter sig for at giftes skal føles rigtigt før man indgår et ægteskab.

 Billede: Amalie Skram og hendes mand. Vi synes at billedet passer overraskende godt til historien.

"Hun ser godt ud" - Vita Andersen

1. Karakteriser sproget. Hvordan passer digtets titel til digtet?

• Titlen: Titlen er "Hun ser godt ud," fordi digtet handler om en kvinder der konstant prøver at "se godt ud" da hun er overbevist om at det er vejen til lykke.
• Sproget: Sproget er nutidigt selvom digtet er skrevet i 1977. Når man læser digtet får man et billede i hovedet, som sagtens kunne være taget direkte ud fra vores hverdag. I og med at der er mange gentagelser i teksten (som at mange af versene starter med "hun" eller "og") og det giver en opgivende tone i digtet, det bliver meget dikterende og monotomt. Handlingen i digtet beskrives som en masse ting kvinden gør, og ikke som noget hun føler. Trods det får vi igennem hendes handlinger et godt billede af hvordan hun har det.

2. Sammenlign første og sidste strofe, hvilken udvikling sker i digtet?

• Den første strofe: Den første strofe indledes med at kvinden har det godt, og har styrt på det hel. Hun har en masse planer og en god idé om hvordan hendes liv skal være. I de sidste fem vers fornemmer vi at der alligevel er en bagside af medaljen, men strofen afsluttes alligevel med at "hun har det jo godt"
• Den sidste strofe: Hvert vers i sidste strofe fortæller os om alle de dårlige ting i hendes hverdag. Strofen afsluttes med at hun drikker alt portvinen og falder i søvn; det gør hun for at glemme at hun imorgen vågner op til en normal hverdag.

3. Hvilket kvindesyn præsenteres i digtet? Hvilke krav stilles direkte og indirekte til kvinden i digtet, og hvem stiller disse krav?

• Kvindesynet der præsenteres i digtet er ikke langt fra de vi har idag. Kvinden får stillet høje krav om både bolig, krop og tøj.I digtet er det mændene der stiller de høje krav. Man fornemmer nemt at kvinden er ude på at gøre alt rigtig for at imponere Peter, som hun får besøg af i ny og næ.

4. Hvordan opfatter i Vita Andersens budskab i digtet?

• Digtets budskab er meget relevant for den tid vi lever i lige nu. Derfor bliver budskabet meget klart, da det stadig er noget som vi kæmper med i dag. Vi opfatter Vita Andersens budskab som stadig relevant.

5. Hvilken udvikling i kvindesystemet opfatter i, der er sket fra Blichers over Amalie Skram og Karen Blixen, til Vita Andersen?

• I Blochers noveller skrev han bla. om mandens begær efter kvinden, men også om kvindens begær efter manden. Den ærlighed fornemmer vi også i Vita Andersens digt, hvor hun beskriver kvindens usikker hed samt søgen efter at være "perfekt."

6. Hvilket mandesyn præsenteres i digtet?

•  Og Peter kommer kun når hun er tyk af wienerbrød og portvin. Der vil altid være noget galt i peters øjne. Hun kan aldrig være perfekt uanset hvor meget hun prøver.

8. De manglende store bogstaver?

• De manglende store bogstaver kan gøre digtet mindre formelt, og mere nutidigt, mere personligt = subjektivt.

9. Opbygning, strofer, og vers?

• Digtet er bygget op i 5 strofer. 

1. strofe starter kvinden med at have det godt. Men får det værre i slutningen af strofen. 
2. strofe fortæller hun om alle de ting hun gerne vil ændre for at nå det perfekte, men ender igen med at få det værre. 
3. strofe fortæller hun om sit tidligere ægteskab og hvordan hendes nuværende tilværelse overhovedet ikke er blevet som hun havde regnet med. 
4. Strofe fortæller hun om hvordan hun prøver at ændre sig og nette sig for at blive god nok til Peter. Og hvordan hun bliver nød til at drikke for at overleve tanken om imorgen. 
5. Strofe drikker hun hele portvinsflasken og falder i søvn for at undgå alle "problemerne" og usikkerheden. 

• Der er ingen rim i digtet, man kan næsten sige at digtet er en stor lang opremsning af ting der kan forbedres ved kvindens liv. 

Forfatterportræt: Vita Andersen

Vita Andersen blev født d. 29, oktober, 1944, i København. Hun er en dansk skønlitterær forfatter, datter af Aage Neutzky-Wulff og søster til Erwin Neutzky-Wulff. Hendes moder var en stærkt nervesvækket kvinde, og Vita Andersens barndom blev derfor stærkt præget af mangel på tryghed og stabilitet. 

Hun voksede op hos sin moder, men var fra hun var fem til hun var otte år fjernet fra hjemmet og boede i den periode hos sin moster. Faderen var forfatter og moderen der var en stærkt nervesvækket kvinde havde drømme om at blive det. Halvbroderen Erwin skulle senere få et omfattende virke som skribent og debattør. Selv var Vita Andersen igennem en række uddannelsesforløb og jobs, før hun fik offentliggjort sine første tekster. Hun gik på studenterkursus dog uden at tage eksamen, læste en tid til skuespiller, arbejdede på en lakridsfabrik, var et år i Grønland, blev servitrice, arbejdede i en bank, på kontor og i et rejsebureau.

Vita var i en periode gift med Mogens Camre, som hun fik tre børn med.

Vita fik sine første digte udgivet i Victor B. Andersen’s maskinfabrik, og i 1977 debuterede hun i bogform med digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner,” en række prosadigte om forholdet mellem ikke mindst kvindernes omhyggelige iscenesættelse af deres ydre og den indre usikkerhed og kærlighedshunger. En række erindrende barndomsdigte fortæller om et uelsket barn, der sendes rundt mellem børnehjem og plejeforældre. Året efter kom novellesamlingen ”Hold kæft og vær smuk,” der forsatte skildringen af kvinder, hvis identitet var skrøbeligt rodfæstet; kvinder, hvis ydre dækkede over et kaotisk indre, og som havde en smertefuld barndom bag sig.

Efter en skrivepause vendte Vita Andersen tilbage med en række bøger, hvor skildringen af forholdet mellem barnet og moderen har fået nye dimensioner (hva’for en hånd vil du ha’, 1987).

Vita Andersen skriver ud fra sine egne erfaringer og hendes romaner handler om børn, og voksnes svigt af børn. 

Vita Andersens seneste udgivelse er romanen ”Sig det ikke til nogen” i 2012

Hun har vundet følgende litteraturpriser:

• De gyldne Laurbær, 1979

•  Kritikerprisen, 1987

•  Los kulturpris, 1989

• Søren Gyldendal Prisen, 1991

• Tagea Brandts Rejselegat, 1993 

• BMF’s Børnebogspris, 1997

Personkarakteristik: "Hun ser godt ud" - Vita Andersen (1977)

Vita Andersen i 1979

Digtet "Hun ser godt ud" er fra 1977, og er skrevet af Vita Andersen.

I digtet beskrives en normal kvinde der ønsker at være perfekt.
Kvinden beskrives som havende en forestilling om den ideelle tilværelse, såsom ønsket om at have en hawaiigul entré ligesom i Bo Bedre.

Vi gætter på at kvinden er enlig udfra de informationer vi finder i teksten, som at hun selv putter børnene, og selv står for madlavningen - det at hun er enlig giver hende et enormt ansvar, og det tvinger hende ofte til at sætte sig selv i 2. række. Vi hører om manden Peter, der til tider kommer uanmeldt på besøg. "Peter kommer kun når hun er tyk af wienerbrød og portvin, og ikke har taget bad i fire dage", vi gætter på at Peter er en elsker der kun kommer på besøg for at dyrke sex med kvinden, og at hun også ønsker at se bedre ud for at imponere ham.

Kvinden pendler imellem to forskellige personer; den ene person, som har den perfekte morgen og det perfekte liv, og den anden som drikker for meget portvin og spiser for meget wienerbrød. Den ene person er den som hun er, og den anden er den som vil være. Situationen kan sammenlignes med situationen som mange unge piger er i, i vores tid. Jagten på den flotteste krop, ønsket om den flotteste lejlighed.
"Det perfekte menneske, med ungerne i rent smart tøj, og også hende selv" hun lader sin egen forestilling gå ud over hendes børn, da hun også ønsker at de skal se perfekte ud, og være perfekte. Det at hun ønsker at resten af verden skal se at hun har et perfekt liv, er noget som vi sagtens kan genkende fra vores hverdag; unge piger der kun viser de gode momenter fra deres hverdag på sociale medier - det er det samme der foregik dengang, 38 år tilbage i historien.

"Drikker the uden at spise noget til, hun skal tabe fem kilo" det lyder som noget taget direkte fra en sang skrevet af Medina. Digtet er et bevis på at kropsidealer har hersket længe, og nok ikke forsvinder foreløbig.

En sidste ting vi lægger mærke til ved hovedpersonen er at hun ikke er glad for sit arbejde. Det at hun ikke er begejstret for sin hovedbeskæftigelse bidrager nok til at hendes humør er meget svingende; at hun er selvsikker den ene dag, og nedtrykt den anden.