torsdag den 5. marts 2015

Forfatterportræt: Vita Andersen


Vita Andersen blev født d. 29, oktober, 1944, i København. Hun er en dansk skønlitterær forfatter, datter af Aage Neutzky-Wulff og søster til Erwin Neutzky-Wulff. Hendes moder var en stærkt nervesvækket kvinde, og Vita Andersens barndom blev derfor stærkt præget af mangel på tryghed og stabilitet. 

Hun voksede op hos sin moder, men var fra hun var fem til hun var otte år fjernet fra hjemmet og boede i den periode hos sin moster. Faderen var forfatter og moderen der var en stærkt nervesvækket kvinde havde drømme om at blive det. Halvbroderen Erwin skulle senere få et omfattende virke som skribent og debattør. Selv var Vita Andersen igennem en række uddannelsesforløb og jobs, før hun fik offentliggjort sine første tekster. Hun gik på studenterkursus dog uden at tage eksamen, læste en tid til skuespiller, arbejdede på en lakridsfabrik, var et år i Grønland, blev servitrice, arbejdede i en bank, på kontor og i et rejsebureau.

Vita var i en periode gift med Mogens Camre, som hun fik tre børn med.

Vita fik sine første digte udgivet i Victor B. Andersen’s maskinfabrik, og i 1977 debuterede hun i bogform med digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner,” en række prosadigte om forholdet mellem ikke mindst kvindernes omhyggelige iscenesættelse af deres ydre og den indre usikkerhed og kærlighedshunger. En række erindrende barndomsdigte fortæller om et uelsket barn, der sendes rundt mellem børnehjem og plejeforældre. Året efter kom novellesamlingen ”Hold kæft og vær smuk,” der forsatte skildringen af kvinder, hvis identitet var skrøbeligt rodfæstet; kvinder, hvis ydre dækkede over et kaotisk indre, og som havde en smertefuld barndom bag sig.

Efter en skrivepause vendte Vita Andersen tilbage med en række bøger, hvor skildringen af forholdet mellem barnet og moderen har fået nye dimensioner (hva’for en hånd vil du ha’, 1987).

Vita Andersen skriver ud fra sine egne erfaringer og hendes romaner handler om børn, og voksnes svigt af børn. 

Vita Andersens seneste udgivelse er romanen ”Sig det ikke til nogen” i 2012

Hun har vundet følgende litteraturpriser:
  • De gyldne Laurbær, 1979
  •  Kritikerprisen, 1987
  •  Los kulturpris, 1989
  • Søren Gyldendal Prisen, 1991
  • Tagea Brandts Rejselegat, 1993 
  • BMF’s Børnebogspris, 1997




Ingen kommentarer:

Send en kommentar